Håndsæbe
Hygiejne og renlighed er vigtigt, og noget så simpelt som en håndvask kan både være med til at passe på dig, og på andre´s helbred. Med det sagt er det selvfølgelig også essentielt, at man vasker hænderne korrekt, og med sæbe. At vaske hænder behøves dog ikke kun at være en sur pligt, der må gerne være et hint af selvforkælelse i dette daglige ritual. Hos os finder du et fint udvalg af sæbe i både flydende og fast form som ikke kun er effektive men også sanselige, så du kan nyde tiden ved håndvasken lidt mere.
Hvorfor håndsæbe?
- Sæbe er med til at fjerne bakterier, vira og andre skadelige mikroorganismer, hvilket er med til at mindske risikoen for infektioner, og dermed også sygdomme.
- Regelmæssig brug af håndsæbe kan forhindre spredning af sygdomme som forkølelse, influenza, og mave-tarm infektioner.
- Udover at beskytte vores helbred, kan brugen af håndsæbe også give en følelse af renlighed, friskhed og velvære.
Sådan vasker du dine hænder korrekt:
Gør dine hænder våde:
- Start med at gøre dine hænder våde med rent rindende lunkent vand.
Påfør sæbe:
- Påfør dine hænder en passende mængde håndsæbe, i enten flydende eller fast form.
Gnid hænderne sammen:
- Gnid, og skrub håndsæben godt ind i dine hænder – mellem fingrene, under neglene, på håndryggen og op ad håndleddet. Dette bør tage mindst 20 sekunder.
Skyl af:
- Skyl dine hænder grundigt med rent rindende vand.
Tør hænderne:
- Tør dine hænder af.
Flydende eller fast håndsæbe?
Flydende sæbe og fast sæbe har begge deres fordele og ulemper. Valget mellem flydende eller fast håndsæbe afhænger meget af dine personlige præferencer, Her finder du en lille sammenligning af de 2 forskellige slags sæber og deres individuelle kvaliteter.
Flydende sæbe (i sæbedispenser):
Fordele:
- Hygiejnisk: Ved brug af flydende sæbe er der en lavere risiko for bakteriespredning, da ingen kan komme i direkte kontakt med selve sæben.
- Brugervenlighed: Sæben er nem at dosere og mere praktisk, især på offentlige toiletter.
- Renlighed: Flydende sæbe drypper ikke og efterlader ikke rester på sæbebakken.
- Tilføjelser: Flydende sæbe kan lettere tilsættes fugtgivende ingredienser, hvilket kan være gavnligt for dem med tør hud.
Tip:
Tilsæt din flydende håndsæbe et par dråber argon eller jojobaolie, for at undgå udtørrede hænder.
Ulemper:
- Emballage: Ofte er flydende sæbe pakket i plastik, hvilket kan være mindre miljøvenligt, med mindre genopfyldning er muligt.
- Pris: Flydende sæbe er generelt dyrere end fast sæbe.
- Overforbrug: Folk har en tendens til at bruge mere flydende sæbe end nødvendigt, hvilket kan medføre et øget forbrug.
Fast sæbe:
Fordele:
- Miljøvenligt: Fast sæbe er ofte pakket i papir eller karton, hvilket reducerer plastikaffaldet. Derudover kræver fast sæbe mindre vand i fremstillingsprocessen.
- Langvarigt: Fast sæbe har en tendens til at vare længere, især hvis den opbevares korrekt.
- Økonomisk: Fast sæbe er ofte billigere end flydende sæbe.
- Naturlige varianter: Der findes mange håndlavede og økologiske faste sæber uden tilsætningsstoffer og parfume.
Ulemper:
- Hygiejne: Når mange mennesker bruger den samme faste sæbe, kan det være mindre hygiejnisk, da bakterierne har nemmere ved at overføre sig.
- Opbevaring: Fast sæbe kan efterlade rester, hvis den ikke opbevares ordentligt.
- Brug: Fast sæbe kan blive glat og sværere at håndtere, når den bliver våd.
Valget mellem flydende og fast sæbe kommer an på dine egne personlige præferencer. Begge typer af sæbe kan være effektive til håndvask, så det er vigtigt at overveje, hvilke fordele der er vigtigst for dig.